Om mig

Om mig

Jeg er ID-psykoterapeut samt klassisk og esoterisk astrolog med en baggrund som sygeplejerske og jeg har mere end 25 års erfaring med at hjælpe voksne mennesker i svære livssituationer.

Jeg er uddannet sygeplejerske i 1994 og har arbejdet med behandlings- og socialpsykiatri, socialt udsatte og rusmiddelbehandling indtil 2021. De sidste 15 år som leder. Sideløbende har jeg bl.a. uddannet mig til psykoterapeut, supervisor samt til klassisk og esoterisk astrolog.

I 2021 besluttede jeg at skifte spor og gøre de områder, som jeg interesserer mig mest for til min hovedbeskæftigelse.

Min praksis ligger i Rågeleje i Gribskov Kommune.


Mig som psykoterapeut

Jeg har altid været optaget af hvordan mennesker relaterer med hinanden og med sig selv og hvorfor vi handler, føler og tænker som vi gør.

Min karriere har bragt mig i kontakt med mennesker i særdeles svære livssituationer. Mennesker med traumer, med misbrug og med psykiatriske problemstillinger af de fleste slags. 

Jeg blev certificeret psykoterapeut fra ID-Academy i 2016 og har siden da, haft klienter i terapi sideløbende med mit arbejde. 

Min erfaring har vist mig, at psykoterapi hjælper mennesker til at udvikle og skabe en dyb meningsfuld kontakt med sig selv. 

Mig som astrolog

Fra barnsben har jeg været facineret af astrologiens symbolsprog. I 1996 begyndte jeg min astrologiske uddannelsesrejse og jeg fik diplom som astrolog i 2003. Jeg har på den baggrund mange års erfaring med tydning af horoskoper og progressioner. I begyndelsen af 2021 satte jeg mig igen på den astrologiske skolebænk for at fordybe mig i den esoteriske astrologi og i de nye planeter. Min viden, min facination og glæde ved astrologi er kun blevet større med tiden. Jeg oplever at astrologien er et fantastisk værktøj, til at afdække menneskers sammensatte personligheder på et meget nuanceret, psykologisk og spirituelt niveau.